Der er sportsgrene, der betragtes som topklasse (fodbold, basketball, hej selv tennis, da der er muligheder for et Tennis Live Stream i dag), og mange af os svømmeentusiaster ønsker at se svømning blive så populær. De fleste svømmer kun en lille smule, når de er på ferie i udlandet, og der bliver det heller ikke til for mange strabadser. Som du sikkert allerede ved byder svømning på mange fordele. Nedenfor deler vi syv gode fordele, som måske kan motivere dig til at komme i gang.
Du kommer væk fra din telefon
Vi sætter pris på at du nok sidder og læser denne blog på din telefon. Vi kan dog også være ærlige og sige at det er godt at komme væk fra det blå lys og notifikationer fra tid til anden.
Med andre sportsaktiviteter som fx løb eller styrketræning kan du stadigvæk have din mobil på dig, selvom det ikke er anbefalet, men med svømning er du tvunget til at glemme den i en stund og det er utroligt sundt.
Træning af hele kroppen
Svømning er også godt for dig, da du træner stort set alle de store muskelgrupper i din krop. Det betyder at svømning en gang om ugen vil gøre dig stærkere, tone dine muskler, forbedre dit stofskifte, og generelt booste din ydeevne.
Du slår flere fluer med et smæk
Mange elsker svømning da du som sagt træner hele kroppen. Det kan også betyde at du slår flere fluer med et smæk. I et træningscenter fokuserer du normalt på et sted på kroppen, når det fx er ”ryg dag” eller ”ben dag”. Når du svømmer træner du altså hele kroppen, og måske er det især godt hvis du har meget travlt i løbet af ugen.
Glimrende rygtræning
Mange personer har rygproblemer. Det kan enten skyldes at de sidder ned foran en computerskærm hele dagen, eller modsat står mange timer op. Naturligvis kan det også være forbundet med en dårlig kropsholdning.
Uanset hvad er svømning altid blevet anbefalet til de personer, som døjer med en dårlig ryg. Det er et glimrende alternativ til styrketræning. En person med ondt i ryggen har det ofte svært med at løfte vægte eller kroppen til at blive stærkere. Naturligvis er det også hårdt at svømme, men mange gange føles det ikke lige så trælst.
Sikker træning for gravide kvinder
Du skal nødigt løfte tunge ting, når du er gravid. Hvis du er meget fysisk aktiv før din graviditet, vil du sikkert gerne blive ved, mens du er gravid. Ellers kan ti måneder uden træning hurtigt føles som lang tid.
Faktisk er svømning især godt for de kvinder, som får ondt i muskler og led på grund af kroppens forandringer og den ekstra vægt. Det siges endda at de fleste gravide kvinder kan svømme nærmest helt frem til fødslen, men det er naturligvis altid vigtigt at konsultere med din gynækolog.
Reducer din stress
Det er muligt at mindske stress med mange former for sport. Det gælder især med svømning, da det kræver fuld koncentration. Desuden er der noget særligt ved vandet, som får de fleste til at slappe af. Når du svømmer kan du lukke af for omverden og bogstaveligt talt flyde i et med vandet.
Du kan sove bedre
Sidst, men ikke mindst, siges det også at du kan sove bedre, når du svømmer.
Der har været undersøgelser, som har vist at personer som lider af søvnløshed, sover bedre, når de træner ofte. Det gælder især for svømning, da hele din krop er på arbejdet i bassinet. Den træning opfordrer til et godt søvnmønster, hvor du gendanner alle dine muskler, mens du drømmer om natten.